Om mig
Mit navn er Anne-Marie og er 43 år. Jeg blev i 2023 uddannet kropsterapeut fra Totum - skolen for kropsterapi. Jeg har oprindelig en uddannelse som pædagog, og senere har jeg taget en kandidat i pædagogisk psykologi.
I det meste af mit arbejdsliv har jeg beskæftiget mig med børn, unge og deres familier. Jeg har derfor altid været optaget af, hvordan jeg kan støtte mennesker i deres udvikling og hjælpe dem med at øge deres trivsel.
Jeg har i 15 år arbejdet som selvstændig socialkonsulent for kommuner rundt om på Sjælland. Her har jeg blandt arbejdet som familiebehandler samt andre opgaver, hvor omdrejningspunktet altid har været børnene og familien.
Efter mange år med samtaler som værktøj, så jeg et behov for andre redskaber i arbejdet med at støtte særligt børn og unge til at kunne mærke dem selv, deres grænser og kroppen mere. Derfor startede jeg på uddannelsen som kropsterapeut med en vision om at lære et håndværk, som jeg kunne anvende i mit arbejde med børn, unge og deres familier. Jeg ser, at der i dag er et stigende behov for at støtte børn og unge på en ny måde til at opnå en større balance imellem krop og psyke.

Privat
Privat bor jeg i Brønshøj sammen med min søn på 15 år og vores Golden Retriever Balou på 9 år.
Jeg har selv modtaget kropsterapi i forskellige perioder af mit liv, og har i den forbindelse oplevet, hvordan kropsterapien har kunne støtte mig i forskellige livsomstændigheder. Mit møde med kropsterapien har været en virkelig lærerig og spændende rejse for mig, hvor jeg blandt andet har opnået en forståelse af den dybere sammenhæng som der er imellem krop og psyke. Dette har derfor også været en inspirationskilde til selv at starte på uddannelsen.
Du læse mere om hvilke behandlinger jeg tilbyder her